19. december 2025

I går startede vi på renlighedstræning. Det er måske lige tidligt nok, men nu ser vi.

Processen går ud på, at når hvalpene vågner, har spist eller leget, så tager vi dem og sætter dem over på "tissebakken" - en bakke med kunstgræs. Forhåbentlig tisser de, og på et eller andet tidspunkt bliver det en vane for dem at tisse på det underlag, og så skulle de gerne selv opsøge tissebakken.

Der var "gevinst" et par gange i går og i dag. Det er helt sikkert tilfældigheder, men det er en start.

Nu er det op til os, om det skal lykkes. Vi skal være vågne og reagere med det samme, der er tegn til tis.

Og jer, der kommer og besøger hvalpene, får også en opgave her. Ingen slipper :-)

Og ellers så sker der bare rigtig meget med hvalpene nu. De er begyndt at interagere med hinanden, de er helt oppe på benene og gå, og der er faktisk et par stykker, som har været på vej ud af hvalpekassen. Så nu er døren helt "lukket".

I morgen kommer den første hvalpekøber på besøg. Og det er også planen, at vi indretter hvalpegård i spisestuen i morgen. De får et mindre areal til at starte med. Så kan vi altid udvide det. Og måske skal de tilbage i hvalpekassen og sove de første par nætter.

Tal lige om sugemærker. Dette slår vist, hvad de fleste af os har oplevet i de tidlige teenageår :-)

Hvalpene mener det altså alvorligt, når de suger sig fast på en af Tsulas patter - eller på noget, de tror er en pat.

Det er virkelig kraft i deres sug, og når vi engang imellem prøver at flytte dem, når de har suget sig fast ved siden af patten og meget højlydt giver udtryk for, at der ikke kommer mælk, og over på en pat, så er det altså ikke helt let.

En finger forsigtigt i siden af munden, hjælper med at løsne det undertryk, men stadig er der godt nok smæk på.

6. december 2024
Leifs første dag på barsel, og jeg måtte en tur til Billund. Det var helt utroligt så travlt jeg havde med at komme hjem fra arbejde.

Hverdagen er mere eller mindre skemalagt. Da Tsula får både antibiotika og smertestillende pga. kejsersnittet, så skal hun have piller på bestemte tidspunkter - antibiotika to gange om dagen og smertestillende tre gange om dagen.

Derudover får hun tilført kalk og bukkehornsfrø to gange om dagen. Kalk for hun får ikke at komme i underskud med kalk, da det "koster" meget kalk at producere mælk til otte sultne unger. Bukkehornsfrø er for at hjælpe med mælkeproduktionen.

Endvidere får hun Pro-Kolin to gange om dagen for at afhjælpe med meget tynde mave, hun havde til at starte med.

Derudover så bruger vi virkelig fantasien til at finde på noget mad, hun gider at spise. Kylling er som regel et hit, så der bliver kogt kyllingbryst hver dag. Nogle gange laver vi en havregrød af havregryn og kyllingefond og blander hendes foderpiller og kylling i. Der kommer også lige et par teskefulde lys sirup i.

Maden kan også består af foderpiller og/eller kylling med torskerogn. Eller Starter Mousse fra Royal Canin, som egentlig er til hvalpene.

Det meste bliver lunet i mikrobølgeovnen, da det forstærker lugt og smag.

Hun får som regel også en æggesnaps (æggeblomme og sukker) en gang om dagen. Og nogle gange bliver der også serveret lidt vanilleis.

5. december 2024
Vi vejer jo hvalpene hver dag for at følge med i, om de tager på. En af hvalpene havde tabt sig lidt, og to af dem lå på samme vægt, som da vi kom hjem fra dyrehospitalet. Samtidig var Tsulas temperatur onsdag morgen 39C. Det er ikke decideret feber, men med et stort operationssår på maven, så ville jeg sikre mig, at vi fangede det i opløbet, hvis der skulle udvikle sig en betændelse i såret.

Så jeg fik en tid hos dyrlægen og pakkede Tsula og 8 hvalpe i bilen. Dyrlægen tjekkede Tsula og alt så fint ud. De tre af hvalpene blev også tjekket, og der var heller ikke noget at bemærke. For en sikkerheds skyld fik jeg modermælkserstatning med hjem (jeg havde købt før fødslen, men dette var bedre til helt nyfødte hvalpe).

Veterinærsygeplejersken beklagede, at det var lidt dyrere, end det jeg havde derhjemme. Jeg sagde, at efter at have kørt Dankortet igennem for et kejsersnit midt om natten, så var det peanuts 😊

Mælkeproduktionen er jo helt afhængig af, at tæven får masser af mad. Og Tsula var lidt småtspisende fra et par dage før fødslen, og appetitten var ikke rigtig kommet tilbage. Så Leif og jeg står på hovedet for at servere lækkerier for damen. Kogt kylling, leverpostej, æggesnaps, vanilleis, torskerogn, foderpiller overhældt med kyllingefond, starter mousse. Det går lige så stille fremad med den mængde af mad, hun spiser, og alle hvalpene tager på.

Onsdag havde jeg taget fri, så jeg kunne bruge al min tid på Tsula og hvalpene – og der var også tid til en lille middagslur i sengen ved siden af hvalpekassen. Det var tiltrængt.

Og så må vi jo ikke glemme Tiva i alt det her. Hun føler sig lidt overset. Onsdag fik hun lov til at komme ind i hvalperummet. Hun stak næsen hen til kassen for at se nærmere på de små kræ men blev stoppet af Tsulas knurren. Det reagerede hun straks på og fortrak sig på behørig afstand. Men hun må være der og følge med i, hvad der sker.

Jeg er sikker på, at Tante Tiva bliver en fantastisk tante for hvalpene, og jeg glæder mig til at se, hvilket forhold de får.

Utroligt så hurtigt det går med at hele

Vi er nu ved at være ovenpå efter nogle hårde dage.

Nu kommer det svære job med at finde ud af, hvem der skal have hvilken hvalp. Det bliver ikke let, for vi har godt nok haft fornøjelsen af at møde rigtig mange fine mennesker, der gerne vil have en af Tsulas hvalpe. Vi er sikker på, at alle ville være et godt valg, men vi har jo kun syv hvalpe at sende videre.

4. december 2024
Tirsdagen forløb stille og roligt med at Tsula skulle vænne sig til at være mor til ottelinger. Det er en opgave, som hun klarer fantatisk.

Hun var i hvalpekassen fra kl. 6.00 om morgenen og indtil vi skulle i seng. Vi kunne ikke lokke hende ud og tisse.

Til sidst måtte Leif bære hende ud i haven, så hun kunne få tisset m.m.

Jeg sov hos Tsula og hvalpene, og det blev ikke til meget søvn. Hvalpe er gode til at give udtryk for, når de er utilfredse og sultne, og det er de, når de vågner og ikke kan finde mælkebaren. Tsula var i starten lidt stresset over al den virak, men hun tager det meget mere afslappet nu.

Jeg arbejdede hjemmefra tirsdag, og da hvalpekassen står på mit kontor, havde jeg et perfekt overblik hele dagen.

3. december 2024 - Dag 62

Så er de endeligt landet – Tsulas og Rustys hvalpe.

Det blev ikke helt den fødsels, vi havde sat næsen op efter. Jeg havde forstillet mig, at vi skulle sidde og hygge os ved siden af hvalpekassen, mens Tsula gjorde det hårde arbejde. Vi skulle bare være klar til at hjælpe, når det var nødvendigt. Sådan foregår de fleste fødsler heldigvis – men ikke lige denne.

Tsula begyndte at blogge op om mandagen. Det blev aldrig rigtig voldsomt, og der kom ingen veer. En opblokning kan tage lang tid, så vi var ikke bekymret over noget. Det var først, da hun kom ind fra haven og stordryppede med mørkegrønt flåd. Det er næsten aldrig et godt tegn. Det var på det tidspunkt omkring midnat, så vi skulle have fat i vagtdyrlægen, som heldigvis var et dyrehospital i Herning, som vi kender godt. Vi talte lidt frem og tilbage. Hun bad mig tjekke, om jeg kunne mærke en hvalp i fødselskanalen. Det kunne jeg ikke. Og nu, da jeg alligvel havde fingrende deroppe, skulle jeg prøve at aktivere Ferguson refleks (hvor man spreder de to fingre, så de presser let mod bækkenet. Det havde ingen virkning på hende. Vi kom en tur mere ud, og Leif havde hende også inde i bilen (efter råd fra dyrlægen, da dette ofte sætter gang i fødslen). Stadig ingenting – men mere mørkegrønt flåd. Vi besluttede nu, at vi skulle komme ind på dyrehospitalet. Selv om der kun er ca. 20 minutter fra Vildbjerg til Herning, så når man at tænke mange tanker på sådan en tur.

Dyrlægen undersøgte Tsula og prøvede også at aktivere Ferguson refleks, og heller ikke her var der nogen reaktion. En scanning viste, at de tre hvalpe, der skulle fødes først, var ved at blive stressede, og deres hjerterytme var faldet. Dyrlægen foreslog derfor et kejsersnit – hvilket vi sagde ja til.

Det er slet ikke sjovt, når dyrlægen tager ens hund med ind til en operation, og det blev en meget lang ventetid, indtil vetrinærsygeplejersken kom ud og sagde, at hun var alle otte hvalpe ude, og de havde det godt. Vi kunne komme ind og se dem og Tsula, når hun var blevet lappet sammen igen og vækket fra narkosen.

Læk mærke til hendes tunge - den var tør som et gammelt stykke brød

Det første vi så, var hvalpene. De hyggede sig i en vamekasse. Dyrlægen havde ikke tjekket køn, da de blev taget ud, så Leif og jeg gik i gang med at vende bunden i vejret på dem én for én. De første 3 var hanner. Hmmm, ville der mon være nogle tæver – og gerne nogle stykker. Og det var der heldigvis, for Tsula har fået 3 tæver og 5 hanner. De var meget ens at se på – kun én af dem (en tæve) havde en lille hvid blis. Ellers var der ingen hvide afteninger i hovederne. Der er flere med hvidt bryst, og der er sikkert også nogle med delvist hvide poter.

Hvalpene blev lagt til, inden Tsula var helt fit for fight. Jeg er ikke sikker på, at hun overhovedet lagde mærke til det. Efterhånden kom hun så meget til sig selv, at vi følte, at hun vidste, vi var der. Og sulten vendte tilbage. Hun fik tilbudt noget mad, som hun ikke sagde nej til – faktisk måtte de åbne flere bøtter til hende.

Da hun var kommet helt til hægterne, var det tid til at køre hjemad. Og vel hjemme, blev hvalpene lagt i hvalpekassen; Tsula hoppede ind til dem og lod dem die ved sig. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt hendes instinkter var stærke nok til at stimulere hvalpene til at tisse og skide. Jeg stak bagenden af én af hvalpene op til hende, og så gik hun ellers i gang med at få dem alle vasket grundigt igennem. Dejligt at se.

Da klokken var 6, lagde jeg mig i sengen i hvalpeværelset, men jeg var alt for adrenalinfyldt til at kunne falde i søvn.

2. december 2025 - dag 61

Vi er klar og venter nu kun på, at Tsula går i gang med at føde hvalpe.

Den 28. november blev hun røntgenfotograferet af Kathrine i Hinnerup. Hun så 8 hvalpe, så nu ved vi, hvad vi kan vente os.

Mit kontor er blevet indrettet til fødestue/hvalperum. Leif tager nattetjansen her i december, og hvalpekassen er placeret ved siden af sengen, så han let kan holde øje med, hvad der sker. Jeg kan så - forhåbentlig - få min nattesøvn, da jeg jo skal arbejde i december. I januar skifter vi så, og det er mig, der er hvalpepasser, mens Leif tager på arbejde.

Jeg havde Tsula på vægten i dag: 19,3 kg. Det vil sige, at hun har taget 4,9 kg på siden første progesteronmåling i Hinnerup.

Maven er også vokset. Fra den 1. november er hun blevet 16 cm større om bugen og 20 cm større lige bag ved ribbenen.

Næste opdatering bliver forhåbentlig en positiv én, hvor vi kan fortælle om en let og hurtig fødsel og 8 sunde hvalpe.

4. november 2024 (dag 32)

Tsulas talje bliver lige så stille større og større. Hun ser stadig ikke særlig drægtig ud ovenfra. Men det kommer :-)

28. oktober 2024 (dag 25)

Tsula blev scannet på dag 25 i efter 1. parring.

Som ved de tre foregående progesteronmålinger var hun total afslappet og tillidsfuld og lå så fint og lod Kathrine barbere og scanne hende. Hun fik meget ros af Kathrine 😊

Scanningen viste, at der er hvalpe i hende. Vi har også en idé om, hvor mange hvalpe der er. Men for det første er en scanning ikke en 100% sikker måde at tælle antal hvalpe på, og for det andet er der en reel risiko for, at et antal hvalpe går til fra nu og indtil fødsle. Så derfor holder vi antallet tæt til kroppen.